Har du brug for hjælp? Ring på 70 25 22 28 - Vi sender alle hverdage klokken 15 fra vores lager i midtjylland!

Pynt til konfirmation - lav konfirmations pynt efter eget valg

Konfirmations pynt - pynt til konfirmation

Konfirmations pynt i konfirmandens tema

Konfirmationen er lige om hjørnet, og alt er klart. Maden og gæsterne er på plads - men hvad med pynten? Giv dig god tid til at finde konfirmations pynt. Har du god tid til at pynte op, får du helt sikkert også den flotteste pynt til konfirmation!

Vi giver vi dig her en række forslag til, hvordan du kan lave pynt til konfirmation - samt hvilken konfirmations pynt du skal vælge til den store dag. Lige meget, om så temaet er fodbold, gaming, mode, idoler eller penge!

Pynt til konfirmation i fodboldtema

Den stolte konfirmand skal på sin store dag føle, at det kun handler om ham/hende. Derfor tager du selvfølgelig udgangspunkt i den kæmpe interesse for fodbold, som du mærker til hver eneste dag.

Måske er det nok at tage et kig ind på værelset, for at finde inspiration til din pynt til konfirmation. Der finder du sikkert plakater med idolerne og yndlingsholdet, trøjer med navne på stjernerne og en masse bolde over det hele.

Det må være på sin plads med fodboldpynt – både som bordpynt og i rummet som helhed.

Forestil dig din konfirmands glæde, når han ser de mange små billeder af idolspillerne ligge spredt ud over bordene - som du har printet og klippet til.

Andet konfirmations pynt i fodboldtema på bordene, kunne være:

  • Servietter, bordbomber og dug med fodboldtryk
  • Små stykker papir med fodboldmotiv imellem alle flagene
  • Papirmasker med ansigtet af en berømt spiller påtrykt - til glæde for børnene

Udsmykningen af selve rummet kunne også have med fodbold at gøre.

Hvad med:

  • Fodboldballoner
  • Flagbannere med fodboldfarver - for eksempel gul og blå
  • Fodboldfontæne med festlig ild til kagen
  • Bikubebolde
  • Balloner og guirlander kun i de rigtige farver

Prøv at tage endnu et kig ind på fodboldværelset for at finde frem til dit farvetema til lejligheden.

Konfirmations pynt i gaming-tema

Indrøm det bare – du synes din søn (eller datter) bruger alt for meget tid foran skærmen og får alt for lidt motion og frisk luft. Det er bare svært at gøre så meget ved, når det nu er dit barns store interesse at spille computer - eller game om man vil.

Der er ikke det, den kommende konfirmand ikke ved om kendte e-sportsstjerner, nye spil eller måske endda ældre retro-gaming. Der drømmes naturligvis om at tjene (masser) af penge foran skærmen ved at dyrke sin hobby nr. 1. Og det kan jo lade sig gøre – så hvorfor knuse den store gaming-drøm?

Nå, der kom vi lidt ud på et sidespor. Du ville egentlig bare have noget inspiration til, hvordan du laver pynt til konfirmation i bedste gamer-stil.  

Start med at opklare følgende to spørgsmål, når du skal finde konfirmations pynt:

1. Hvem er idolerne?

2. Hvilke spil er favoritterne?

Svar på spørgsmål nummer 1, kunne meget vel være det danske e-sportshold Astralis. Nørderne har taget revanche. Borte med blæsten er den tid, hvor sport udelukkende havde noget med fysisk anstrengende aktivitet at gøre. Man var kun sej og in, hvis man kunne noget ud over det sædvanlige på en fodbold- eller håndboldbane.

Altså - du har en kommende konfirmand, der er kæmpe fan af Astralis. Han ser op til dem og drømmer om en dag at blive en af dem.

Hvad med at pynte på bordene med Astralis-logoer spredt ud sammen med dannebrogsflagene? Eller måske variere med andre e-sportslogoer også? Så kunne konfirmanden berige alle med sin viden om de forskellige hold, hvor de kommer fra, hvor meget de tjener osv.

Astralis har også et farvetema på deres ”kamptrøjer” – sort og rød - det kunne være et gennemgående farvevalg på bordene, servietter, bordkort, sangskjulere, sangtekster, dug med mere.

Du kan også tænke mere i at pynte op ud fra et spils tema.

Hvis det er World of Warcraft, der spilles til hudløshed, så er det noget med drager og orker. I det hele taget et meget fantasifuldt univers.

Hvis der skydes med skarpt i Counterstrike, bliver det noget med geværer og uniformer. Det kan sikkert holdes på et niveau stadig egnet til brug ved en konfirmation.

Opsummerende – find nogle genkendelige symboler og temaer og tænk dem ind i din pynt til konfirmation. Igen - balloner i de rigtige farver. Borddug med de rette logoer påtegnet af lillesøster osv.

Pengepynt

Din konfirmand er besat af penge og den glæde man kan få ud af dem. Det var svært at få andre ønsker skrevet ned end blot – PENGE!

Det lykkedes dog alligevel at få sendt en acceptabel ønskeseddel ud til de mange gæster. Men du har en anelse om, at den største glæde bliver at fortælle om størrelsen på det indkasserede pengebeløb til kammeraterne i skolen.

Det har givet dig den idé, at bruge penge som tema til konfirmations pynt.

Man kan også brede temaet ud, så det indbefatter rigdom og rige mennesker. På den måde bliver mulighederne pludselig betydeligt større.

Det er jo, som bekendt, forbudt at kopiere pengesedler. Men mon ikke du kan slippe udenom problemstillingen ved at finde alternativer, der ikke kan forveksles med den rigtige vare?

Du kan for eksempel købe servietter med motiv af 100-dollarsedler. Det er også muligt/lovligt at tørre mund i flere andre valutaer.

Selve dugen kan også forestille en masse pengesedler, hvis du ønsker at gå hele vejen. Det kan også være lige dén dug først skal findes frem sidst på dagen, hvor der er spillebule for de interesserede.

Rundt omkring, blandt flag og glimmer, kunne man tænke anden rigdom ind. Hvad med små portrætter af Bill Gates, Lars Larsen eller Mark Zuckerberg? Mennesker der, på grund af deres kæmpe succes med deres livsværker, måske er forbilleder for din pengeglade konfirmand.

Hvad ellers kunne symbolisere penge og rigdom? Store slotte, yachter, luksushoteller, swimmingpools, lækre biler, skyskrabere osv. - motiver man kunne pynte op med på opfindsomme steder hist og pist.

Andre idéer til konfirmations pynt i penge-tema:

  • Balloner med dollartegn eller andet pengemotiv
  • Chokolademønter
  • En hjemmelavet ønskebrønd til brug af gæsterne - overskuddet går til konfirmanden
  • Guldguirlander
  • En masse ”kostbare” smykker til børnene
  • Lottokuponer og skrabelodder skjult her og der

Pynt op i modetema

Din lille prinsesse eller prins skal snart konfirmeres. Det er et rigtigt lille modedyr, der elsker at klæde sig på i de helt rigtige mærker, farver og former.

Hvorfor ikke benytte lejligheden til at pynte op, som var der modemesse i Milano?

Catwalk, høje cocktailglas, stilfulde farvevalg til dug og servietter, ekstravagante hatte til børnene og modemagasiner som bordpynt senere på aftenen, hører sig til ved en moderigtig konfirmation!

Catwalken kunne også være en rød løber tværs gennem lokalet og hen til konfirmandens plads. Senere på dagen vil mange børn (og barnlige sjæle) sikkert finde morskab i at promenere op og ned ad den til glæde for "paparazzierne".

Ellers vil det ved et modetema være oplagt at sætte sig en smule ind i tidens hotteste trends. Hvilke farver er in? Der skal selvfølgelig kun pyntes op i ”in” farver.

Har konfirmanden nogen mode-idoler? Måske skal de udstilles rundt omkring - eller inkorporeres på anden vis. Hvad med bordbomber, der brager små portrætter af de mest populære modeller ud i rummet? Så kan det nok være der kommer gang i snakken, når der skal sættes navne på de smukke ansigter og kroppe.

Det vil betyde lidt arbejde – men prøv at finde billeder på nettet af bordopdækning ved ”fashion weeks” eller noget i den stil. Det vil også betyde en pause fra den traditionelle konfirmation - til glæde for og en overraskelse for gæsterne.

En original og anderledes konfirmation i modens tegn.

Idoltema

Næsten alle unge mennesker har idoler. Det har de fleste voksne også – de vil bare ikke stå ved det, eller også har de glemt hvem det nu var.

Hvem er konfirmandens idol(er)? Er det mon Selena Gomez, Cristiano Ronaldo, Brad Pitt, Justin Bieber, Caroline Wozniacki, Nicolai Reedtz, Messi, Mikkel Hansen eller Beyoncé?

Det er lige meget, hvem det er. Du kan bruge vores idéer alligevel og bare sætte dit eget valg af idol ind.

Tænk over, hvad idolet er kendt for. Er det en sportsstjerne, er det sikkert på sin plads, at bruge selve sporten som inspiration til udsmykningen også - se eventuelt fodboldafsnittet for at læse mere om det.

Er det en berømt skuespiller, kan du tage udgangspunkt i filmens verden. Tænk Hollywood og find motiver der - det kunne for eksempel være VIP-pladser til konfirmanden og den nærmeste familie.

Eller hvad med en Hollywood Walk of Fame, som i Los Angeles, med stjerner og navne på idolerne samt konfirmanden?

Nu har du fået en masse inspiration til din pynt til konfirmation. Konfirmations pynt, der måske passer til jeres tema. Du kan også få idéer til udsmykningen ved at læse om bordkort og indbydelser - samt hjælp til hvordan du skriver en uforglemmelig tale til den store dag.