Har du brug for hjælp? Ring på 70 25 22 28 - Vi sender alle hverdage klokken 15 fra vores lager i midtjylland!

Lav selv underholdning til konfirmation - konfirmation underholdning med spræl i

Tegnede mennesker laver underholdning til konfirmation. Konfirmation underholdning er sjovt at deltage i.

Hvilke forældre drømmer ikke om at arrangere den helt perfekte fest for deres kommende konfirmand? Med konfirmation underholdning som alle i familien taler om, selv når konfirmanden for længst er vokset ud af kjole, jakke og slips. Find inspiration til din underholdning til konfirmation lige her. 

Men hvad skal der så til for at gøre konfirmationsfesten uforglemmelig?

Underholdning til konfirmation

Vi ved alle, at der hører sange, taler og gaver til. Hvorfor ikke gå endnu mere kreativt til værks og gøre din konfirmation underholdning til noget ud over det sædvanlige?

Tænk på, at konfirmanden sikkert allerede har hørt en masse om, hvad der skal ske på hendes/hans store dag. Men det gælder om at overraske - Ikke kun konfirmanden - men også gæsterne. Moster skal sidde med tanken: ”Hvorfor fandt jeg ikke selv på det, dengang min datter blev konfirmeret?”

Hvad vil gøre din konfirmand lykkelig? Mulighederne er mange. Vi har samlet nogle idéer til underholdning til konfirmation lige her:

Skuespillet

Kun fantasien sætter grænser. Og fantasien skal du netop bruge, når du udvælger de mest fantastiske kostumer til jeres lille forestilling.

Selv den mest hårdhudede konfirmand vil ikke kunne holde tårerne tilbage, når hele familien står sammen om dagens hovedforestilling. Til ære for hovedpersonen selv, fremfører I en scene fra Harry Potter. Eller hvad med Skam? Måske er det bedst, hvis I går mere traditionelt til værks med et gammelt Disney-eventyr?

Konfirmanden har selvfølgelig hovedrollen i skuespillet, uden selv at være klar over det.

For eksempel: Han/hun får replikkerne på nummererede stikordskort - eller du kan vælge en fra familien til at være sufflør - vedkommende siger så replikkerne til konfirmanden. Alternativt kan konfirmandens rolle laves uden replikker (hvis du tror konfirmanden vil komme med ”smarte bemærkninger”, kan munden tapes over i starten af stykket). Det er mere end nok med den blotte tilstedeværelse og udklædning. I dette tilfælde skal jeres replikker så skrives sådan, at konfirmandens replikker er indeholdt i jeres. Her er et eksempel fra Klods Hans:

DU: Jamen dog Klods Hans, hvad laver du her?

Konfirmanden/Klods Hans: Siger ingenting, og kigger nok lidt forvirret rundt.

DU: Hvad siger du Klods Hans… Vil du giftes med prinsessen, jamen så følg  endelig med op til de andre friere!

På denne måde vil alle gæsterne forstå, hvad Klods Hans har sagt.

I behøver ikke at kende filmen eller serien helt ned i detaljerne. Det vil helt sikkert være nok med en fortolkning af de mest kendte skuespillere eller figurer. Måske er der en fætter eller kusine, bror eller søster, I voksne kan spørge til råds for at ramme helt plet.

Når Klods Hans til sidst sidder på sin trone med sin krone og det halve kongerige, kan I roligt gå videre til desserten.

Der findes masser af muligheder for at købe eller leje kostumer, der passer perfekt til lige nøjagtig jeres valg af skuespil - konfirmation underholdning, der vil ramme plet.

Quizzen

Alle vil gerne prøve at ramme 13 rigtige. Eller bare én gang få jackpot - det kan føre til rigtig god underholdning til konfirmation.

I konfirmandens unge liv er der allerede sket en masse. Både stort og småt. Så meget, at de færreste husker det hele. Måske ikke engang det halve. Det må komme an på en prøve.

Lav eventuelt en quiz med spørgsmål, som sikkert ikke engang konfirmanden kender alle svarene på. Det vil binde en sløjfe på tiden fra barndom til kommende ungdom.

Hvem kan f.eks. huske, hvem der var den første til at holde lille Ida i sine arme – udover mor og far naturligvis? Hvad hed den første legekammerat fra børnehaven der var hjemme på besøg? Hvornår faldt den første rokketand ud? Bliv selv ved…

Præmien for flest rigtige kan være en Tivolitur eller lignende, sammen med konfirmanden - med rig mulighed for at opfriske endnu flere barndomsminder.

Det musikalske indslag

Selskabssange digtet over Hammer, Hammer fedt og Jeg en gård mig bygge vil, har vi vist alle hørt lidt for mange gange - tænk lige dét ind, når du forbereder din konfirmation underholdning.

Konfirmanden vil sikkert føle sig hjemme i nogle lidt mere moderne toner.

Når fætter spiller trommer, kusine er en kommende X-Faktor-vinder, og der er op til flere onkler der kan byde ind med rockguitar – hvorfor så ikke fyre jeres helt egne familieudgaver af konfirmandens yndlingshits af?

Det vil komme som en kæmpe overraskelse, at far er så god til at efterligne Christopher.

Eller hvad med mor som popdiva, stylet op med høje hæle, med sin helt egen udgave af Selena Gomez.

Men bare rolig! Til den ikke helt så musikalske familie er der også råd at hente. Der er mange fine playback-muligheder, hvor I ikke behøver tænke så meget over, om I nu også rammer tonerne helt rent.

I kan for eksempel leje en jukebox til jeres optræden, og derefter mime jer frem til publikums hyldest. Udklædningen bliver i dette tilfælde naturligvis meget vigtig! Husk også at lave en aftale med nogle af gæsterne om, at de kommer op, når nummeret er slut og beder om autografer og selfies.

Der er jo også børn til stede. Hvorfor ikke hive dem med på scenen? De spiller sikkert fantastisk på legetromme, keyboard eller børneguitar.

Det er også muligt at leje et karaokeanlæg, hvor I får masser af hjælp til at lyde noget nær professionelle.

Karaoke vil også ramme plet senere på aftenen, når selv den mest generte sanger får mod på at give den som Elvis. Eller hvad med hele familien samlet i fælles We Are the World-skønsang? Dette kan også udvikle sig til den nye og jeres helt egen udgave af X-faktor!

Uanset, hvordan du laver dette er der gode billeder til scrapbogen.

Underholdning til konfirmation med videohilsener

Vi kender det jo udmærket. Det er ikke alle der har mulighed for at komme med til festen. Det er heller ikke alle, man har mulighed for at invitere. Det kan du tænke ind i din konfirmation underholdning.

Det behøver dog ikke betyde, at man af den grund ikke kan medvirke.

I vores moderne tidsalder er der uendeligt mange muligheder for at være til stede alligevel - selvom man ikke er det fysisk.

Hvis I har en fjern onkel i Amerika, kunne man få ham til at lave en videohilsen til konfirmanden. Når I afspiller den, vil festens midtpunkt sidde med en følelse af at være elsket. Selv ikke glemt af familiemedlemmer på den anden side af Jorden.

I kan også få alle konfirmandens venner og bekendte fra klassen, håndboldklubben, svømmeforeningen osv. til hver især, at fortælle deres yndlingshistorie om hovedpersonen. Det vil der sikkert komme en både morsom og rørende kavalkade ud af.

Der findes mindst én computernørd i alle familier eller blandt bekendte, der med glæde vil klippe hele herligheden sammen. Måske der ovenikøbet kan blive tilført baggrundsmusik - for at ramme den rette stemning endnu bedre.

I kan leje en projektor og et lærred til formålet, for at få billedet op i det helt store format. Med et par højtalere tilsluttet computeren vil alle også kunne lytte med.

Dette var blot fire fantastiske forslag til konfirmation underholdning. 

Nu har vi sat dine tanker i gang -  find selv på mere underholdning til konfirmation eller hold øje med nye festlige forslag og inspiration her på siden!