Bestil inden klokken 13 og få din ordre sendt samme dag!

Konfirmationssange - sådan skriver du sange til konfirmation

Her ser du tre konfirmationssange. Sange til konfirmation.

Når foråret står for døren, og konfirmationssæsonen nærmer sig, er der mange, som begynder at tænke i kreative baner. En fast del af denne tradition er nemlig konfirmationssange. Og det er ikke kun mor eller far, som kan stå for at skrive sange til konfirmation. 

Konfirmationssange for konfirmanden

I mange familier er der tradition for, at konfirmanden holder en tale eller leverer sange til konfirmation – eller måske begge dele. Ifølge traditionerne skal konfirmanden dog ikke fremføre sin sang helt alene – rigtige konfirmationssange bliver delt rundt til gæsterne i sjove sangskjulere, gerne med et tema. Er konfirmanden en rigtig hestepige, kan en sangskjuler for eksempel tage form af en mulepose, og fodbolddrengens sangskjuler kan for eksempel være en overskåret fodbold.

Find den rette melodi

Hvis du snart skal konfirmeres, og gerne vil levere en sang til lejligheden, skal du være opmærksom på, at sangskrivningens kunst indeholder mange fælder. Det er for eksempel ikke alle melodier, som egner sig til lejlighedssange – herunder konfirmationssange. Og selv om du måske synes, at Rihannas ”Desperado” er noget federe end Jacob Haugaards ”Det' Hammer Hammer Fedt”, så er den sidste en del nemmere at skrive tekst til – og senere afsynge – end den første. Dertil kommer, at du skal finde en melodi, som selv din mormor kender og kan synge med på.

Hvis du ikke er sikker på, hvilken melodi der egner sig bedst, er ”Jeg Er Havren” eller ”Mariehønen Evigglad” både nemme og iørefaldende. Det er samtidig let at holde versefødderne – det vil sige, det antal sætninger og trykket på de enkelte sætninger, som kan være i hver strofe - fordi disse melodier er forholdsvis enkelt bygget op. Og selv om de måske er lidt kedelige, egner de sig fint til formålet – det er trods alt sangens indhold, og ikke selve melodien, som er det vigtigste.

Gør konfirmationssange personlige, men ikke egocentriske

Det er vigtigt, at din konfirmationssang handler om personlige oplevelser. Disse bør dog samtidig involvere familien, og have en relativt sjov og uskyldig karakter. Ingen gider høre om første gang, du drak dig i hegnet med drengene fra klassen og kastede op i mors blomsterbed. Din familie vil gerne mindes hyggelige og morsomme stunder, hvor du har gjort noget sjovt eller sødt – da du var barn. Og så skal du betragte sangen som en slags takketale – den slags, du ville holde, hvis du vandt en Oscar. Du bør sørge for, at din sang udtrykker taknemmelighed overfor for din familie - fordi de har været der for dig hele dit liv.

Sæt dine sange til konfirmation flot op

Når sangen er skrevet færdig, kan du eventuelt bruge tid på at sætte den pænt op rent grafisk. Du kan bruge billeder af dig selv og din familie fra din barndom - og på nettet kan du finde fine vignetter - det vil sige, små billeder af for eksempel blomster, hestesko, eller anden pynt. Du kan angive, hvor i sangen der skal skåles, og om der skal råbes hurra til slut. Rigtig god fornøjelse – og tillykke med konfirmationen!

Se, det var lige hvad du havde brug for - lidt hjælp til at komme i gang med dine konfirmationssange. Hav en rigtig god fest og husk, at du altid kan finde flere festlige tips og tricks ved at læse med på denne blog.