Har du brug for hjælp? Ring på 70 25 22 28 - Vi sender alle hverdage klokken 15 fra vores lager i midtjylland!

Bordkort til konfirmation - lav dine egne konfirmations bordkort

Her ser du bordkort til konfirmation.

Bordkort til konfirmation - lav flotte konfirmations bordkort 

Der findes mange finurlige, sjove, flotte og opfindsomme måder at designe bordkort til konfirmation på. Skal dine konfirmations bordkort være traditionelle? Eller skal de måske have et mere originalt look – måske efter hvad konfirmanden interesserer sig for?

Vi har, ligesom da vi gav jer idéer til pynt, valgt fem temaer ud - som måske kan give dig en idé eller to til, hvordan dine bordkort til konfirmation skal se ud.

Du kan vælge at designe dine bordkort til konfirmation helt selv. Du kan dog også købe mange interessante og flotte konfirmations bordkort - lige til at skrive navn på. Eller du kan lande på en mellemting mellem at købe og gøre det selv.

Her er et par ideer til nogle populære temaer/interesser for konfirmanderne:

Fodboldtema

Konfirmations bordkort i fodboldtema.

En hurtig søgning på nettet efter bordkort i fodboldtema gav flere spændende resultater. Du kan for eksempel købe:

  • Små bolde med clips og skilt påsat
  • Det klassiske bukkede kort med fodbolde påtrykt
  • En lille fodboldstøvleklemme til at sætte kortet fast på et glas – også kaldet et glaskort
  • Små fodboldfigurer med navneskilt og bold
  • Sten med påmalede navne og fodboldmotiver
  • Andre klassiske kort med flere fodboldmotiver efter eget ønske

Gør det selv-idéer:
Hvis vi skal tænke i gør det selv-baner, kan du bruge de samme eksempler som lige nævnt.

Hvad med om du lavede det til en fælles aktivitet i familien at designe jeres bordkort til konfirmation? Så kunne I finde sten at male navne og bolde på. Det ville give alle gæster et personligt ”bordkort”.

Du kan også vælge at pynte de traditionelle konfirmations bordkort med billeder af konfirmanden på fodboldbanen - eller du kan udsmykke bordkortene ensartet med fodboldfarver og foretrukne klublogoer.

Du kan også gå videre endnu og give hver enkelt gæst et fodboldnavn efter konfirmandens yndlinge. Såsom Maria ”Messi” Hansen – Niels ”Neymar” Olsen – eller Rita ”Ronaldo” Godtfredsen? De enkelte navnekort kunne man så pynte med billeder af de nævnte spillere.

Måske skal navnekortene have stadiontemaer. Oles kort kunne pyntes med Camp Nou. Pernilles med Parken og Lasses med Wembley osv.

Hvor nørdet skal det være? Det er helt op til dig...

Gaming-tema

Gaming bordkort til konfirmation

Gaming-verdenen er fuld af symboler og spændende farvevalg. Det giver dig en overflod af muligheder, når du vælge hvordan bordkortene, til din spilglade konfirmand, skal se ud.

Lad os starte med det nemmeste – nemlig bare at købe bordkort til konfirmation:

  • Foldebordkort, der ligner en opslået bærbar computer med plads til navn på ”skærmen”
  • Glaskort med form og udseende som computer med skærm
  • Kartonmærkater, til at sætte på bordkortet, med gaming-symboler som for eksempel hovedtelefoner og tastaturer
  • Bordkort med form som et joypad (controller til for eksempel Playstation)

Der er ikke så mange muligheder, for at købe, som indenfor fodboldtemaet. Så vi går hurtigt videre til:

Gør det selv-idéer:

Hvis ingen af de nævnte købeeksempler faldt i din smag, må du ud i gør det selv-løsningen.

Du kan vælge et tema fra et spil. Hvis ”Angry Birds” er et af favoritspillene hos din konfirmand, er det bare med at finde tegnegrejet frem. Du køber en stak karton, dekorerer og udformer selv dine konfirmations bordkort. Måske er der søskende eller anden ungdommelig familie, der kan hjælpe til.

Du kan selvfølgelig også printe motiver ud, klippe til og klistre på. Selve kortet kunne ovenikøbet have form som en gal fugl. Eller hvad med form som et gevær, hvis der spilles meget Counterstrike? Eller Pacman, hvis det spil pludselig skulle blive moderne igen?..

Findes der gaming-idoler hos konfirmanden, kunne de med fordel pryde bordkortene. E-sportsstjerner og professionelle gamere - står nok højt på beundringslisten hos en ung og ivrig gamer. Du kender måske allerede til et e-sportshold som er det foretrukne? Hvis det er tilfældet, kan du bruge deres logo og holdfarver som tema til bordkortene. Du kan også lave forskellige temaer til kortene - så mange e-sportshold bliver repræsenterede.

Pengetema

Pengetema bordkort til konfirmation

I dette tema lader vi købemulighederne være. Vi koncentrerer os udelukkende om at gøre det selv.

Har konfirmanden hovedet fuld af penge, kan dette bruges som tema.

Vi har samlet nogle utraditionelle idéer til dig:

Hvis du har gamle pengesedler liggende, kan du anvende dem som en enkel og sjov løsning. Det kan for eksempel være penge-souvenirs fra charterferier for år tilbage til Grækenland og Spanien. Drachmer og Pesetas er ikke gangbar valuta længere - så hvorfor ikke få lidt sjov ud af dem om ikke andet?

Det kan også være du ligger inde med gammel dansk valuta som 10- og 20-kronesedler. Fold dem pænt og forsyn dem med en lille klips og navneseddel. Du kan også klistre nogle små aftagelige klistermærker med navne på sedlerne. Hvis sedlerne er gamle og krøllede, kan du klipse dem på almindelige bordkort af karton som pynt. Forestil dig, hvor meget sjov gæsterne vil få ud af at kigge på og fortælle historier om den gamle valuta.

Hvor rig er du? Eller måske rettere – hvor rig skal konfirmanden blive?

En sjov, ekstra pengegave kan gives, ved at pynte kortene med en gangbar valuta. Så kunne den enkelte gæst selv vælge tidspunktet til at forsyne konfirmanden med sin pengeseddel. Det kan dog godt være der ”forsvinder” for mange, hvis du vælger at gøre det med 1.000 kr. sedler...

Da det ikke er lovligt at fotokopiere pengesedler, må du ud i en tegn-selv-løsning.

Du kan pynte de hvide bordkort med symboler for penge og rigdom. Tegn, for eksempel, symboler for forskellig valuta – dollartegn, euro, en krone, yen, pund osv. Eller lad lillesøster dekorere kortene som forskellige pengesedler fra rundt i verden. Find også gerne nogle servietter, som ligner penge, så gæsterne kan tørre mund i rendyrket rigdom.

Du kan også vælge at se temaet mere som rigdom - frem for kun penge. På den måde kan du forme bordkortene som yachter, skyskrabere, Teslaer med mere - eller som andet, der symboliserer rigdom og koster mange penge at bygge/købe.

Måske er det en idé at pynte bordkortene med portrætter af "verdens rigeste menneskers top 20", hvis da ikke for mange gæster vil blive misundelige...

Modetema

Modetema bordkort til konfirmation

Du skal bruge nogle bordkort, der matcher dit generelle modetema til konfirmationen. Mode er jo mange ting - det giver dig flere muligheder.

Vi gør det selv igen:

Mode forbindes af de fleste med modeller på catwalken, iført de senest nye kollektioner. Hvordan kan man overføre det til et bordkort? Jo, hvad med at forme bordkortene som høje hæle i karton, der enten kan foldes ud og stå selv, eller som kort klipset til et glas - altså glaskort? Du kan pynte kortene med tegninger af diamanter eller farvevalg, som er moderne lige den pågældende sæson.

Kortene kunne også have traditionel form og blive pyntet med andre motiver relateret til modeverdenen.

Hvad med små billeder på dine konfirmations bordkort af verdens modeelite? Eller måske bare konfirmandens favoritter? Det vil give noget pænt og smagfuldt at kigge på. De nyeste trends og designertøj vil derudover give interessante emner til samtaler ved bordene.

Der findes endda en Barbie-film ved navn ”Et Modeeventyr”. Måske du ved at kaste et blik på forsiden, kan få idéer til udsmykningen af eventyrlige modebordkort. Det ville falde i god jord hos elskere af Disney-film og tegnefilm generelt.

Idoltema

Unge i konfirmationsalderen kan ikke få nok af deres idoler. Hvad end det drejer sig om Christopher, Messi, MØ, Medina eller en helt anden, så fylder de personer og deres liv bare utroligt meget. Instagram og Facebook bliver tjekket konstant for at være blandt de første til at like, dele eller kommentere billeder og andre opslag om stort og småt.

Du synes måske det er lige i overkanten, men lige til konfirmationen kan du godt gøre en undtagelse og ligefrem spille med på legen.

Du tager fusen på din elskede konfirmand og dekorerer alle konfirmations bordkort med billeder af idolet. Find varierede billeder, der viser forskellige sider af idolet. På scenen, på banen, sammen med fans, privat, med kæresten, på ferie, i en filmrolle osv.

Hvis der er flere idoler at tage af, kan du variere dine billedvalg endnu mere. Ét bordkort kunne have et Ronaldo-tema, et andet Christopher-tema, et tredje Medina-tema osv.

Vi håber du nu har fået inspiration og idéer til nogle festlige og originale bordkort til konfirmation. Hold øje her på siden for at få endnu flere festlige tips og tricks.