Har du brug for hjælp? Ring på 70 25 22 28 - Vi sender alle hverdage klokken 15 fra vores lager i midtjylland!

Indbydelser til fødselsdag - prøv med digitale fødselsdagsinvitationer

Computerskærm der viser fødselsdagsinvitationer. Computeren bruges til at lave digitale indbydelser til fødselsdag.

Du har snart fødselsdag og skal i den forbindelse have lavet nogle kreative fødselsdagsinvitationer. Men hvordan bærer du dig lige an med dine indbydelser til fødselsdag?

Læs med i det følgende, hvor vi går den digitale vej og udnytter internettets mange muligheder.

Digitale fødselsdagsinvitationer

Hvis du synes tiden, hvor man sendte invitationer ud med posten er passé, er dette afsnit lige noget for dig.

Du behøver slet ikke betale for kuverter og porto for at få inviteret til fest. Det eneste, du behøver, er en internetopkobling – resten er op til din kreativitet.

Vi hjælper på vej.

Indbydelser til fødselsdag på mail

E-mails modtager vi alle hver dag. De er for det meste kedelige og rutineprægede i deres udseende. Hvis du vælger at sende dine fødselsdagsinvitationer ud på mail, er det derfor med at få dem til at vække opsigt og skille sig ud fra mængden. Brug derfor ikke selve mailen til at få budskabet igennem, men vedhæft en fil – et Word-dokument eller en PowerPoint for eksempel.

Du kan skrive, rette til og indsætte billeder og links, alt hvad du ønsker dig.

Følgende video giver dig et indblik, hvordan du laver en fødselsdagsinvitation i Word: 

YouTube

Upload og link til en videohilsen på YouTube, hvor du forklarer, hvor meget du glæder dig til at se dine gæster. Fortæl i samme video lidt om, hvad der skal foregå til festen og videre i den stil. Måske remser du ovenikøbet dine gaveønsker op.

Tilføj gerne links til sjove videoer der får et smil på læben frem.

Få lidt inspiration her:

Eller hvad med at få tænderne til at løbe i vand, ved at indsætte billeder af dagens ret?

PowerPoint

Hvis du er dygtig til at lave PowerPoints, kan du præsentere dine gæster for den helt store samling af video, tekst og lyd. Husk dog på, at det nok ikke er alle, der har mulighed for at åbne et PowerPoint-dokument.

Se her en video af, hvordan du kan lave en invitation med Powerpoint:

Facebook

Facebook er også et genialt redskab at tage i brug, når du skal lave indbydelser til fødselsdag.

Opret en gruppe eller begivenhed og tilføj dine kommende gæster. Man kan så enten tilmelde sig eller melde afbud. På den måde får du et hurtigt overblik over, hvor mange I bliver.

Teksten til dine invitationer skriver du i selve begivenheden. Du har herudover flere muligheder for at inddrage dine kommende gæster i planlægningen.

Du kan lægge op til, at alle linker til en sang, de gerne vil have på playlisten. Når en gæsts valgte sang så spilles til festen, er man forpligtet til at indtage dansegulvet.

Eller hvad med at oprette en afstemning? Lad det være op til flertallet, om det skal være en fest med tysker, mexicaner eller amerikanertema.

Du kan også tease i tiden op til din fødselsdag, ved at lægge små beskeder ud i begivenheden.

Eksempel:

”Nu er der ikke mere end 2 uger til min store, runde dag. Håber alle er ved at støve deres stiveste puds af.”

”1 uge til jeg fylder (mange) år. I skal derfor ikke snydes for denne klassiker:" 

Måske undværer du en gave mod at alle medbringer en ret. Få styr på sammenskudsgildet ved at alle uploader et billede af, hvad de medbringer af spiseligt.

Vi har også en artikel omhandlende traditionelle fødselsdagsinvitationer liggende, hvis du er mere ude efter sådanne indbydelser til fødselsdag.

Vi håber, du nu har fået nogle idéer til, hvordan du får inviteret dine gæster. Hold øje her på siden for flere tips og tricks til fest og farver.