Har du brug for hjælp? Ring på 70 25 22 28 - Vi sender alle hverdage klokken 15 fra vores lager i midtjylland!

Bordkort til fødselsdag - sådan designer du flotte fødselsdagsbordkort

Her ser du et klassisk bordkort til fødselsdag. Et fødselsdagsbordkort med flag og navn på.

Du står overfor at skulle holde fødselsdag – måske endda rund – og vil gøre noget ekstra ud af dine bordkort til fødselsdag. Læs med i det følgende, hvor vi gennemgår forskellige muligheder for design af fødselsdagsbordkort. 

Vi giver dig idéer og inspiration til nogle flotte, anderledes, opsigtsvækkende, stilfulde og dekorative bordkort til fødselsdag!

Du kan naturligvis finde mange typer af fødselsdagsbordkort at købe på nettet. Eller du kan gå DIY-vejen og lave dem selv.

Flagbordkort

Dannebrog hører til ved en fødselsdag – og landskamp selvfølgelig. Du kan bruge motivet på flere måder:

  • Køb små flag med stang og fod og skriv navn på selve flaget – enten i det røde felt øverst til højre eller det hvide i midten. Stil flagene til venstre for glassene.
  • Bind et almindeligt hvidt bordkort fast til flagstangen med snor og flot sløjfe.
  • Vær mangfoldig og brug andre flag end Dannebrog. Det kan være der er flere nationaliteter samlet til fødselsdagen. Eller også synes du bare det ser flot ud.

Bordkort til fødselsdag i forskellige motiver

Hvis det er muligt at forene fødselarens interesser med formen på bordkortet, er det måske den vej du vil gå. Hvad med:

  • Maritimt motiv. Hvis dagens fødselar elsker at befinde sig på havet. Brug pap og klip bordkortene ud så de får form af sejlbåde. Dine evner med saksen bestemmer, hvor detaljerede de bliver.
  • Til det fodboldgale fødselsdagsbarn kan du klippe runde ”bolde” og tegne sorte og hvide felter på.
  • Nok mest til børnefødselsdagen. Dit barn kan selv hjælpe til med at designe og klippe bordkort i forskellige dyremotiver.

Glaskort

Bordkort kan også flyttes op at sidde på et glas - så er de ikke bordkort længere men glaskort. Du kan fastgøre dem på flere måder:

  • Sæt dine bordkort fast på kanten af glassene. Klip et lille hak op i kortet, så det kan hæftes på. Hvis du bruger dyremotiver, ser det f.eks. flot ud med en fugl der ”flyver” på glasset.
  • Brug en clips eller en pæn klemme.
  • Hvis du dækker op med høje vinglas, kan du med flotte bånd binde kortene fast til stilken. Lav et lille hul i kortet du trækker båndet igennem.

Stenbordkort

Hvis du holder af at samle flotte sten i naturen, kan du anvende disse til at lave nogle ”bordkort” man endda kan genbruge. Gør det ved at male på stenene - kun fantasien sætter grænser for, hvad de kan forestille. Vi giver dig et par idéer:

  • Mal stenene over med en baggrundsfarve og føj derefter navne til. F.eks. hvid baggrund med rød skrift.
  • Du kan også designe stenene i forskellige mønstre og motiver. F.eks. blomsterdesign med navn et dekorativt sted.
  • Sol og sommer-tema - hvis fødselsdagen falder den tid på året og omvendt.

Fødselsdagsbordkort af træ

Vi bliver ved ting, du kan finde og samle i naturen. Denne gang beskæftiger vi os med, hvordan du kan forene træ og bordkort.

  • Sav en gren, i passende tykkelse, i skiver. Hvis træet er tilpas lyst, kan du med en tynd pensel male navn på.
  • Brug en gren til at save nogle små fine stykker træ af. Lav et lille hak på langs, som du kan sætte bordkort ned i.
  • Hvis du ikke vil fælde træer eller save i grene, kan du også bruge grankogler. De er nemme at hæfte bordkort på og pynter på bordet.

Det var 5 kreative idéer til bordkort til fødselsdag. God fornøjelse med at lave flotte fødselsdagsbordkort. Hold øje her på siden – vi kommer løbende med flere fikse og festlige forslag.