Har du brug for hjælp? Ring på 70 25 22 28 - Vi sender alle hverdage klokken 15 fra vores lager i midtjylland!

Pynt til firmafest - sørg for en fantastisk stemning med pæn pynt

Her er der flot pynt til firmafest.

Hvis du står foran at skulle være med til at arrangere fest på firmaet, giver vi dig i denne artikel inspiration til, hvordan du får lavet noget festligt pynt til firmafest.

Alle ved, at de fysiske rammer for fest og farver har meget at sige.

Vær medvirkende til at gøre jeres fest ekstra uforglemmelig ved at sørge for pynt til firmafest, der tager kegler!

Sjov med billeder

En firmafest er ofte anledning til at slippe arbejdet for en stund og tage lidt gas på det hele. At nogen har det med at slippe lige lovlig mange hæmninger, må være deres sag.

Du kan tage gas på dine kolleger ved at pynte op til fest med fjollebilleder.

Der findes mange programmer til billedredigering – både til at få dem til at tage sig mere lækre ud, men også til at gøre de mest opfindsomme og grinagtige ting ved billeder af personer.

Tag billeder af dine kolleger eller find frem fra gemmerne og kør dem igennem diverse billedredigeringer.

Forestil dig din makker med løvemanke, sekretæren som balletdanser eller chefen som 200 kg tung sumobryder.

Print billederne ud i både store og små formater. Hæng dem derefter op eller læg dem rundt omkring i festlokalet.

Afslør selvfølgelig ikke at du er drillepinden - men nyd de mange billige grin dine kolleger får rundtomkring ved at studere dine kunstværker.

Gallafesten

Hvis I har aftalt, at næste fest skal være i galla-stil med hvad dertil hører af stilfuldt tøj, stiller det naturligvis også krav til udsmykningen.

Start med den røde løber ind til lokalet og igennem det. Det kan være I ankommer i par og skal promenere en tur til ære for paparazzierne.

Rundt om indgangsdøren skal der være en ballonport. Anvend gerne to farver balloner og sæt dem sammen hele vejen, så de udgør en effektfuld entré.

Inde i lokalet skal der være stil på drengen. Belysningen skal være dæmpet og behagelig, så ingen lysstofrør tændt til lejligheden.

Bordene skal være dækket op med hvide duge og servietter, levende lys og eventuelt smukke blomsterdekorationer.

I loftet skal hænge hvidt stof udspændt fra lysekrone til lysekrone. Altså ideelt set. Mindre kan gøre det – guirlander eller serpentiner i de rette farver vil også give et fashionabelt twist.

Hvis lokalet er udstyret med kedelige hvide vægge, kan de med fordel dækkes af mørkt stof. Eventuelt mørkelilla.

Ellers kan festen peppes yderligere op, hvis I enten lejer eller køber nogle Dekoration Cubes. De kan fås i flere størrelser og forme, og fungerer ved at lyse op i et hvidt/blåt skær. De kan f.eks. være en skammel eller et bord til at stå ved.

Det er også muligt at gøre din pynt til firmafest mere poppet og uformel, ved at dække op med vip-servietter eller balloner med samme budskab. Men en ægte gallafest holdes bedst i de gamle traditioner med fint tøj og stilfuld udsmykning.

Pynt til firmafest i et tema

De følgende forslag egner sig i sagens natur bedst, hvis firmafesten afholdes i et bestemt tema. Der er jo ikke megen idé i at dekorere lokalet med mexicanske flag og kaktusser, hvis ingen er iført poncho eller sombrero.

Vi giver dig 3 festlige forslag:

Beach party

Pynt til firmafest i form af et kæmpe beach party.

Firmafesten afholdes om sommeren. Efterfølgende går mange på ferie, men har trods alt kræfter og overskud til at give den en skalle med en ordentlig omgang festivitas, før de når så langt.

Forhåbentlig arter vejret sig sådan, at festen kan afholdes udendørs. Ellers må I drømme jer til varmere himmelstrøg og feste så godt I kan indenfor.

Forestil jer, I holder fest i en strandbar. Hvad skal I bruge?

Først og fremmest en høj bar med flaskerne stående fremme og dermed ikke langt til de kulørte drinks. Pynt baren med bast der hænger ned – nøjagtig som på stranden i Caribien.

Bred sand ud og find ligge- bambus- og sivstole frem til hyggekroge rundt omkring.

Hæng farvestrålende bånd og balloner op, hvor det kan lade sig gøre.

Andre rekvisitter, som vil underbygge en strandstemning, kunne være: Kokosnødder, surfboards, kulørte lamper, parasoller, palmeblade, eksotiske blomster, muslingeskaller mm.

Jo flere ting med relation til sol og sommer – des bedre. Husk at tilpasse musikken til høje varmegrader også. Bob Marley og One-Hit Wonders fra badeferier sydpå går du aldrig galt på stranden med.

Matador-tema

Hvor mange gange er det mon nu, den folkekære serie nu er løbet hen over skærmen? Ikke så få i hvert fald. Rigtig mange ser med og lever sig ind i det gammeldanske miljø.

Du kan udnytte begejstringen og foreslå, at den kommende firmafest afholdes i Matador-tema med alt hvad dertil hører.

Hvordan pynter du så op?

Prøv om det kan lade sig gøre at omdanne festlokalet til en kopi af Korsbæks fineste spisested.

Gamle guldaldermalerier på væggene, tunge træmøbler, høje lysestager, brunligt tapet i mønstre, blomstrede duge, bornholmerure, oldemor-service, vinkarafler, askebægre osv.

Det bliver nok mere end svært at få alle disse ting på plads, men mindre kan naturligvis også gøre det.

Kompenser for diverse mangler ved at pynte op med billeder af personer fra serien.

Og så er det jo op til hver enkelt gæst at dukke op i autentisk Matador-udklædning.

Tyrolertema

Selvfølgelig skal du ikke snydes for en guide til at holde jeres firmafest i tyrolertema - det kalder jo på sjov og ballade.

Det er egentlig meget simpelt at pynte op til fest i bedste tyroler-stil.

Dæk op på langborde – så lange som muligt. De kan både være uden eller med dug i blå/hvide tern.

Loftet pyntes med flagvimpler på snor – gerne fra lampe til lampe. Flagene kan enten være farvestrålende eller holdes i samme farver som dugen.

I loftet kan også hænges festlige bånd eller granhjul med store paphjerter og kringler i.

Væggene kan passende pyntes med billeder og plakater med motiver af alpelandskaber. Tyske flag er heller ikke at gå af vejen for.

Hvis der i lokalet findes skærme at sætte levende billeder på, kunne der passende køre en YouTube-video fra Oktoberfest i München i baggrunden.

Det er ikke pynt, men dog alligevel vigtigt at nævne, at kæmpe ølkrus er et must at anskaffe til lejligheden.

Igen er det op til deltagerne i tyrolerfesten at dukke op i det rigtige tøj og danse til DJ Ötzi og lignende natten igennem.

Det er nu op til dig, at stå for pynt til firmafest på bedste vis. Vi håber, du har fået en idé eller to ved at læse med. Hold øje her på siden for flere festlige tips og tricks.