Bestil inden klokken 13 og få din ordre sendt samme dag!

Tequila drinks - de klassiske og de nye

Her ser du Tequila drinks i flere glas.

Tequila – drikken der kendes af mange som en af de spiritusser, der er billigere end andre. Og så glider den hurtigt ned i meget koncentrerede mængder, sammen med en stribe salt og en limebåd. Få inspiration til dine tequila drinks her. 

Tequila drinks - i gamle og nye klæder

Den sydamerikanske drik har langt flere år på bagen end man måske lige ville regne med i første omgang. 

Tequilaens historie

Det var aztekerne, der først begyndte at brygge en gæret drik af agaveplanten - længe før spaniernes ankomst i 1500-tallet. Denne version kaldes i dag pulque og findes primært i det centrale Mexico og bliver altså kaldt tequilaens forfader.

Fulde af inspiration begyndte spanierne at destillere hjertet af agaveplanten i Sydamerika, og omkring år 1600 masseproducerede markisen af Altamira allerede tequila på fabrikker.

Den tequila, vi kender i dag, kom til verden i starten af 1900-tallet og stammer fra Guadalajara-området i Mexico, hvor en 'ægte' tequila stadig skal produceres – andre tequila-lignende drikke fra andre områder og lande kaldes for mezcal.

I de ægte tequila-områder i Mexico findes der tequilariaer, hvor man kan smage på mange forskellige slags. Der findes også mange deluxe-versioner af tequilaen (hvilket også afspejles i prisen), og man kan smage tequila på samme måde som vi gør med god whiskey, vin og cognac.

En underholdende indføring i tequilaens historie:

Hvis du ikke er på vej til det næste fly med det vestlige Mexico som destination, for at smage supreme tequila, kommer her nogle klassiske tequila-kombinationer:

Klassikeren: Margarita

Med tequilaen fra Sydamerika er margaritaen blevet én af Nordamerikas allermest populære cocktails.

Den klassiske tequiladrink kan varieres i en uendelighed; salt eller ingen salt, blendet eller frossen, triple-sec eller Grand-Marnier.

Den originale margarita laves bedst sådan her:

  • 2,5 cl Cointreau, triple sec eller en anden orangelikør
  • 2,5 cl friskpresset limesaft
  • 5 cl tequila
  • Kosher salt
  • Isterninger

Fyld alle ingredienserne i en shaker, shake, og hæld derefter det hele over i et køligt cocktailglas.

Tip: Hvis du vil have din drink sødere, kan du tilføje en del agavesirup (en del vand, to dele sirup) før du shaker.

Den nye: Tequila Martini

OK, martini er måske så meget sagt, når det nu er med tequila. Men prøv lige denne kombinerede drink og få øjnene op for hvad tequila kan i større glas!

Du skal bruge:

  • 4 cl tequila (gerne af en rigtig god kvalitet, for eksempel Blanco)
  • 2,5 cl sød hvid Vermouth
  • 1 cl friskpresset citronsaft
  • 2 skvæt orange bitter
  • Pynt: et stykke citronskal

Hæld alle ingredienserne i en shaker, shake dem godt og si dem derefter over i martiniglas.

Party starteren: Tequila Sunrise

Denne simple klassiker kan løfte mundvigene hos alle, der får stukket et glas med sommer i hånden.

I back-to-basics versionen, skal der ikke andet end 3 ingredienser i - denne drink skal selvfølgelig ikke shakes, da du gerne vil bevare 'solopgangen' i den:

Ingredienser:

  • 4,5 cl kølig tequila
  • 12 cl friskpresset appelsinjuice
  • 1 skvæt Grenadine
  • Pynt: En appelsinskive

Hæld tequilaen og appelsinjuicen op i høje, kølige glas.

Hæld grenadinen oveni og pynt med en skive af appelsinen og et kirsebær.

Tequila rummer faktisk virkelig mange muligheder og de ovenstående opskrifter kradser bare en lille smule i toppen.
Prøv at nyde en god tequila alene - eller hæld den i nogle festlige drinks og nyd de sydamerikanske smagsnoter med dine venner. Og så i øvrigt ikke ét ord om body-tequilas herfra ...

Se mere her:

Dette var et par forslag til tequila drinks. Husk at nyde dem med måde og gerne i godt selskab. Find mange flere drinksopskrifter her på bloggen.