Vi sender alle hverdage klokken 15.00 fra vores lager i Midtjylland!

White Russian opskrift - tips til White Russian drink

Her ser du en White Russian drink. Find en White Russian opskrift her.

Er du vild med kaffe med mælk, vil en White Russian drink helt sikkert være øverst på din liste over yndlingsdrinks. Den er virkelig smagfuld og består faktisk kun af tre ingredienser: vodka, kaffelikør og fløde. Den er derfor meget nem at lave - perfekt til når du skal holde fest derhjemme. Her er en White Russian opskrift til dig.

Supernem og lækker White Russian opskrift

Egentlig har en White Russian slet ikke noget med Rusland at gøre. Den hedder sådan, fordi vodka stammer fra Rusland. Den hvide drink er en videreudvikling af den lidt mere bitre drink - Black Russian. Der blander du vodka og kaffelikør som Kahlua eller Tia Maria.

Blev populær på grund af The Big Lebowski

Drinken blev i mange år anset for at være lidt kedelig og ikke særligt sofistikeret. Det gjorde, at der ikke var så mange, der ville drikke den. Det vendte dog i 1998, da kultfilmen The Big Lebowski så dagens lys. I filmen bestiller hovedpersonen, New Left, altid en White Russian når han er på bar. Filmen gjorde drinken umådeligt populær i USA og senere også i Danmark.

Litteraturkritikeren Craig Owens har analyseret, hvordan drinken bliver brugt i filmen. Han mener, at navnet og det, at drinken ikke er svær at lave, skal symbolisere hovedpersonens politiske holdning og manglende maskulinitet.

Se The Dude fra The Big Lebowski blande en White Russian her:

Sådan laver du en White Russian drink

Ingredienser og udstyr:

  • 5 cl vodka
  • 2,5 cl Kahlua, Tia Maria eller anden form for kaffelikør
  • 2,5 cl fløde
  • Isterninger
  • Derudover har du også brug for en drinksmixer og et glas

Fremgangsmåde:

Du blander alle ingredienserne i mixeren, ryster i 20 sekunder og serverer den så i glasset. Det kan næsten ikke være nemmere at lave en drink. Den er derfor perfekt, hvis du har mange gæster.

Se mere her:

Variationer af White Russian

Er du ikke meget til fløde, eller vil du gerne have drink mindre rig på kalorier, kan du erstatte fløden med mælk. Du skal dog så være opmærksom på, at du skal bruge mere mælk end fløde for at sikre, at drinken ikke kommer til at smage bittert. Du skal derfor bruge et større glas til en White Russian drink med mælk, end du skal til en med fløde. Laver du drinken med skummetmælk i stedet for fløde, kaldes det også en Anna Kournikova - efter den russiske tennisspiller.

Der er mange andre måder at variere en White Russian på. Du kan bruge gedemælk i stedet for fløde, så bliver drinken kaldt White Canadian - med kakaomælk bliver den kaldt Dirty Russian - og med Baileys Irish Cream bliver den kaldt Blind Russian.

Du kan også komme andre former for alkohol i drinken. Du kan for eksempel erstatte vodka med rom, så drinken bliver til en White Cuban.

Tag en White Russian på en kold dag

Det kan godt være, at en White Russian måske ikke er den mest sofistikerede drink at nyde, når du er i byen - men på en kold dag, er det en herlig drink at lave med varm kaffe. Du kan eventuelt piske fløden, så den bliver til flødeskum. Det gør den kun endnu mere lækker. Vi håber, du nu har masser af lyst til at komme i gang!

Dette var en lækker og overskuelig White Russian opskrift. Find mange flere nemme og ligefremme drinksopskrifter her på bloggen.