Bestil inden klokken 13 og få din ordre sendt samme dag!

Isbjørn opskrift - køligt blå og lækker Isbjørn drink

Her ser du en Isbjørn drink i tre glas. Find en Isbjørn opskrift her.

En Isbjørn drink kender de fleste fra deres vilde ungdom. Den blå drik var fast inventar på drinkskortet på de fleste diskoteker i 90'erne og 00'erne, og det var derfor ikke så få, der fik blå tunger i løbet af en aften i byen. Idag har den blå isbjørn opnået kultstatus i det danske drinkslandskab og med god grund. Den er nem at lave, den er sjov og den er festlig på den fede måde. Find en Isbjørn opskrift her. 

Isbjørn opskrift - sådan gør du

Vil du servere den sagnomspundne og nostalgiske drik til din næste fest? Så følg opskriften herunder.

Ingredienser:

  • Isterninger
  • 4 cl. vodka
  • En smule Bols Blue likør
  • Sprite

Fremgangsmåde:

  • Find det mest funky glas du har frem fra gemmerne
  • Fyld det halvt op med isterninger
  • Tilsæt vodka og Sprite og rør rundt
  • Top drinken med den blå likør og se magien ske
  • Pynt evt. med en skive citron og et sugerør og server

Se en svensk video om Blue Lagoon (Isbjørn):

Om ingredienserne

Når man laver en Isbjørn drink er det ikke så vigtigt om man bruger den ene eller anden slags vodka. Til gengæld er det vigtigt, at man ikke hælder for meget vodka i, da drinken så kommer til at smage af sprit. Holder man sig til den rette mængde får man derimod en frisk og afbalanceret smag.

Sodavanden er vigtig at få rigtigt på plads - det skal være Sprite, hvis man vil fremstille en original Isbjørn drink. Man kan selvfølgelig godt lave den med en billigere udgave af sportsvand, eller med eksempelvis Faxe Kondi, men det bliver unægteligt en anden smagsvariant.

Husk isterninger

Isterningerne er ret afgørende for denne drink. Det er en Isbjørn, og isbjørne lever hvor der er koldt - derfor skal der være nok is i denne drink. Tankerne bliver på den måde ledt mod koldere egne. Derudover smager en lunken Isbjørn drink bare ganske forfærdeligt.

Bols Blue bliver primært brugt som farve i denne drink og det er derfor afgørende for udseendet om man tilsætter lidt eller meget. Prøv dig frem og find selv ud af om du vil lave en lys eller mørk version. Jo mere farve du putter i, jo flere blå tunger får du at se i løbet af aftenen. Den blå farver smitter nemlig helt utroligt meget af på alt hvad den kommer i berøring med. Derfor kan det være en god idé at tage forklæde på, når drinken skal laves.

En alkoholfri variant af Isbjørn drink

Den blå drink kan sagtens laves i en alkoholfri variant. I stedet for vodka kan man tilsætte lidt danskvand, lidt grape juice eller blot lidt ekstra sodavand. En alkoholfri Isbjørn drink er helt perfekt til børnefødselsdage og lignende. Børn elsker sjove farver i mad og drikke - det vil uden tvivl være et hit med de blå tunger som drinken kan fremkalde.

Til barnedåb af et drengebarn kan den ikoniske blå drink også fungere godt som velkomstdrik - både med og uden alkohol. Mange vælger et farvetema til sådanne festlige lejligheder og er valget faldet på farven blå, så passer en Isbjørn drink perfekt ind i temaet.

Hvis du stadig vil vide mere - så se hvordan du blander en særdeles autentisk Isbjørn drink her:

Dette var din Isbjørn opskrift. Nu kan du vist roligt føje en Isbjørn drink til menuen til din næste 90'er fest. Find mange flere drinksopskrifter her på bloggen - til fest og farver, eller bare en hyggestund i sofaen foran tv'et.