Vi sender alle hverdage klokken 15.00 fra vores lager i Midtjylland!

Espresso Martini opskrift - en drink der vil kvikke dig op

Her ser du Espresso Martini i to glas. Find en Espresso Martini opskrift her.

Har du brug for en drink, der kan kvikke dig op - så er det oplagt, at du her har fundet en Espresso Martini opskrift. Det kan være, du gerne vil i byen efter en lang dag på arbejdet - men har brug for noget kaffe at vågne op på. Det kan også være, du har været i byen hele natten, er ved at blive træt, og derfor har brug for noget koffein.

Espresso Martini - hvis du er blevet træt

En Espresso Martini er en supernem drink. Du kan sagtens selv blande den derhjemme, inden du går i byen - eller når du holder fest. Den er også en lækker drink at slappe af med imens du læser en bog.

Espresso Martini opskrift

Opskriften på en espresso martini er meget simpel.

Du skal bruge:

  • 5 cl vodka
  • 2,5 cl kaffelikør - for eksempel Kahlua
  • 1 espressoshot
  • Isterninger

Udstyr:

  • Et martiniglas
  • Et almindeligt glas
  • En shaker
  • En si

Sådan gør du:

Start med at putte isterninger i glasset for at køle det ned. Imens mixer du drinken i det almindelige glas. Først kommer du vodka i - derefter kaffelikør og espresso. Du kommer nu isterninger i og hælder indholdet i din shaker, hvor du blander det grundigt. Så fjerner du isterningerne fra martiniglasset og hælder drinken op - og så er den klar til servering.

Se mere her:

Espresso Martiniens historie

En Espresso Martini er faktisk falsk varebetegnelse, da den ikke indeholder martini. Men da den bliver serveret i et martiniglas, er den kendt som en martini.

Hvem der opfandt drinken står ikke helt klart - men én af dem, der hævder at have gjort det, er bartenderen Dick Bradsell. Han var ansat på Brasserie Soho i 1980'erne. Der kom en dag en kvinde ind og bad om en drink, der ville (undskyld sproget): "Wake me up - then fuck me up."

På det tidspunkt havde baren en kaffemaskine, der dryssede kaffestøv overalt i baren, hvilket skulle være grunden til, at Dick Bradsell fandt på at bruge kaffe. Vodka var lidt en no brainer, da der skulle vodka i alt dengang, har han senere fortalt.

Variationer af Espresso Martini opskrift

Der findes en lang række forskellige variationer af Espresso Martini, som det måske kan være sjovt for dig at prøve af. Det kan være, hvis du allerede har drukket en del Espresso Martinier, og du derfor gerne vil prøve noget nyt. Det kan også bare være, at du godt kan lide at eksperimentere.

En lækker variation er, hvor du tilføjer saltkaramelsirup i din drink, udover de sædvanlige ingredienser. Det er med til at give den en sødere smag. Det er også en god variation for dig, der måske ikke er så vild med kaffe.

En anden mulighed er, at du laver en Tiramisu Martini. Der erstatter du vodkaen med tequila og kommer Baileys i, udover de sædvanlige ingredienser. Det giver en cremet og lækker drink, der virkelig føles som at drikke den italienske kaffedessert.

Eller måske er du mere til en kokos-kaffe-rom-martini. I den tilføjer du rom, i stedet for vodka, og tilsætter kokossirup. Kokos og kaffe arbejder rigtig godt sammen og giver en meget smagfuld og delikat drink.

Endnu et alternativ her:

Du har nu fået nogle gode tips til din Espresso martini Epskrift. Find flere lækre drinksopskrifter og inspiration her på bloggen.