Har du brug for hjælp? Ring på 70 25 22 28 - Vi sender alle hverdage klokken 15 fra vores lager i midtjylland!

Gin Hass opskrift - du bliver hurtigt vild med den

Gin Hass drinks. Find en Gin Hass opskrift her.

Gin Hass er en lækker drink, som smager af sydens sol og varme. Den adskiller sig fra mange andre drinks, da sirup er en af hovedingredienserne i drinken. Vi giver dig her en Gin Hass opskrift med hjemmelavet mangosirup. Hvis du ikke er så meget til Gin, giver vi dig også opskriften til en Vodka Hass med hjemmelavet rabarbersirup.

Gin Hass opskrift med hjemmelavet mangosirup

Mange af de populære cocktails, vi drikker i dag, stammer fra Sydamerika og er blevet gjort kendt for os gennem kolonisering. Andre er et resultat af Hollywoods branding af goder og luksusvarer - filmindustrien har i høj grad været med til at udbrede mange af de cocktails, vi bestiller fra kortet på en typisk bar.

Vi har dog én cocktail som er helt danskfødt - og især populær i det centrale Danmark:

Den nationalt kendte drinksbartender Kim Hass opfandt nemlig en ny gin-drink til et event i Odense. Det foregik på Retro Bar - der i dag hedder The Gym.

Bonusfact: Det var ikke engang Retro Bar, der først tog drinken til sig. Det var LA Bar, der først indlemmede Gin Hass i cocktail-familien på deres drinkskort - senere fulgte Retro Bar - nu The Gym - trop. I dag er der ikke en fynsk bar, med respekt for sig selv, der ikke laver Gin Hass.

Den store popularitet, særligt i Odense men også på resten af Fyn, skyldes helt sikkert også, at Gin Hass er meget simpel at lave. Den er så nem, at du herunder også får et par tips til at gøre den endnu mere hjemmelavet.

Sådan laves den odenseanske og originale Gin Hass

Gin Hass drink

Ingredienser:

  • 2-4 cl gin
  • 2 limes
  • 2 cl mangosirup
  • 1 lemonsodavand

Sådan gør du:

  • Hæld gin og saften fra de to limes op i et glas sammen med mangosirup
  • Top op med lemonsodavand
  • Rør rundt og server

Opskrift på hjemmelavet mangosirup

Ingredienser:

  • 2 mangoer
  • 1 dl sukker
  • 1 dl vand

Sådan gør du:

  • Mangoerne skal presses. De kan enten presses i en almindelig juicepresser eller blendes. Hvis du blender dem, skal saften sies fra bagefter.
  • Når juicen er presset, skal den koges ved lav varme i omkring 5 minutter.
  • Tilsæt sukker og lad den blive opløst helt. Når den er opløst hældes det sidste vand i.
  • Siruppen kan stilles på køl indtil du skal bruge den til din Gin Hass.

Sådan laves Vodka Hass

Vodka Hass drinks

Ingredienser:

  • 4 cl vodka
  • 3 cl rabarbersirup
  • 1 cl citronsaft
  • 1 lemonsodavand

Sådan gør du:

  • Metoden er den samme som Gin Hass. Hæld vodka, citronsaft og rabarbersirup op i glasset.
  • Top op med lemonsodavand.
  • Rør rundt og server.

Opskrift på hjemmelavet rabarbersirup

Ingredienser:

  • 500 gr rabarber
  • 4 dl vand
  • 1 vaniljestang / 1 tsk vaniljesukker
  • 200 gr sukker

Sådan gør du:

  • Snit rabarberne og kom dem i en gryde med vand, vanilje og sukker.
  • Lad det komme op at koge og lad det så simre ved lav varme i hen ved en halv times tid.
  • Si herefter frugtkødet fra og sæt siruppen på køl, indtil du skal bruge den til din Vodka Hass.

Dette var din lækre Gin Hass opskrift. Find flere inspirerende og lækre drinks- og cocktailsopskrifter her på siden. God fornøjelse!