Har du brug for hjælp? Ring på 70 25 22 28 - Vi sender alle hverdage klokken 15 fra vores lager i midtjylland!

Lav selv underholdning til bryllup - bryllupsunderholdning der hitter

Bryllupsunderholdning med hvide balloner. Underholdning til bryllup med balloner.

Du skal snart til bryllup. Det er din nære ven/veninde, der skal giftes. Og det forventes at DU står for noget bryllupsunderholdning. Så hvad dælen gør du? Du er jo ikke ekspert i underholdning til bryllup. 

Først skal du gøre op med dig selv, hvad der kan forventes. Er det de traditionelle bryllupsindslag, der vil fungere til lejligheden - eller skal der tænkes mere ud af boksen?

Underholdning til bryllup efter eget valg

Mange bryllupsfester følger den samme skabelon, men ikke to er alligevel helt ens.

Du kan med fordel tage med i dine overvejelser, om brudeparret er ungt, midt imellem, eller måske ligefrem i den erfarne alder? Og hvad med gæsterne? Har du at gøre med overvejende løsslupne og festlige folk? Eller er vi ovre i den mere eftertænksomme og stille afdeling?

De nævnte forhold bør du tænke ind, når du forbereder din underholdning til bryllup. Det har meget at gøre med ”publikum” og ”hovedrollerne”, hvilket indslag der vil blive en succes, og HVORDAN det bliver det.

Uanset hvad giver vi dig inspiration og gode råd til bryllupsunderholdning lige her.

Bryllupsunderholdning med ønskeballoner

Ved et bryllup markerer man overgangen til et nyt kapitel for det lykkelige brudepar. Det er oplagt at kigge tilbage i tiden, men også fremad, når du forbereder din underholdning til bryllup. 

Man kunne samles om at komme med ønsker for fremtiden. Da du sikkert ikke er i besiddelse af en oppustelig ønskebrønd, må der tænkes i alternativer.

Du kender sikkert allerede de der balloner, man kan fylde med Helium og som så stiger til vejrs bagefter. Hele vejen op til Vorherre. Når ballonerne alligevel kommer så langt hjemmefra, burde man jo næsten sende nogle ønsker med dem.

Du køber et passende antal balloner, udarbejder nogle pænt dekorerede sedler samt anskaffer en Heliumbeholder. Du vurderer, om ballonerne skal være en spraglet masse med mange farver. Eller om farvesammensætningen skal være mere ensartet og afdæmpet.

Til festen kan sedlerne allerede ligge klar ved gæsternes pladser. Det er op til dig at finde et passende tidspunkt til dit lille ballon- og ønskenummer. Måske passer det godt ind før desserten. Måske allerede før maden?

Forklar forsamlingen meningen med det hele. Hver enkelt gæst skriver nogle ønsker for fremtiden ned på sedlen, måske med en e-mailadresse tilføjet. Bagefter er det tid til at putte seddel og Helium i ballonen. Til sidst går I fælles udenfor, i det forhåbentlig gode vejr, og sender ballonerne til himmels.

Hvis I vælger at skrive mail-adresser på, kunne det være sjovt at finde ud af, hvor langt væk ønskerne i virkeligheden kom. Man kunne også bede ”modtageren” af ballonen om at sende et lille ønske tilbage.

Vi håber mange af jeres ønsker går i opfyldelse. Om ikke andet har I fælles givet jeres kærlighed til brudeparret til kende.

Videoreportagen

Alle gæster til brylluppet har sikkert en eller anden lille historie om brudeparret at fortælle. Det er der dog næppe plads til under middagen. Vi kender alle det med, at der næsten ikke er tid til at nyde maden, fordi der er skønne taler hele tiden.

Hvad med at samle nogle af alle disse historier i et videoindslag? Du kan leje et lærred og projektor til lejligheden.

I stedet for at alle bare sender deres hilsner og historier, kunne du gå mere kreativt til værks.

Hvad med, om du fik folk til at filme deres indslag på steder, der har betydet noget for brudeparret? Det kunne være på den bar, hvor de første gang mødtes. Den arbejdsplads, hvor de lærte hinanden at kende. Kyssebænken hvor de, nå ja, kyssede for første gang. Eller måske rundt i parrets lokalmiljø, hvor man sikkert kan få mange uforglemmelige minder frem. Se - dét er noget glimrende underholdning til bryllup.

Eksempel:

”Jeg står her på Mexi-Bar, hvor Caroline og Peter mødtes for allerførste gang. Det er efterhånden nogle år siden. Ja, faktisk skal vi helt tilbage til 2009. Caroline gik stadig på lærerseminariet og Peter var allerede godt på vej med eget firma. Det var en varm sommernat - som skabt til forelskelse - og op til flere tequilaer efter, samlede Peter mod til sig og gik hen for at hilse på hende den lille søde der stod ovre i hjørnet. Det var et rigtig godt valg af ham, for nu her 10 år efter skal I giftes. For at mindes den nat vil jeg gerne udbringe en skål, i tequila, til ære for brudeparret.

Og videre til næste indslag … ”

Prøv at finde frem til steder man kan knytte en historie til. Steder, som på en eller anden måde altid vil få minderne frem.

Hvis du ikke selv er ekspert i at klippe et videoindslag sammen, er der sikkert én eller anden gæst eller bekendt, der kan hjælpe til. Det behøver ikke kræve den store tidsmæssige indsats, da man hver især kan filme sit eget indslag på sit valgte sted, og derefter sende det.

Når hele herligheden er klippet sammen, måske med stemningsmusik tilføjet, kan du virkelig overraske brudeparret på den uforglemmelige måde med denne bryllupsunderholdning.

Tombolaen

Denne idé går ud på at knytte de nygifte endnu tættere sammen med deres gæster. Især i tiden efter brylluppet.

Du laver to tombolaer, man kan trække sedler op af. Muligvis er det bare nogle store krukker, som er flot udsmykket til lejligheden.

Den første tombola indeholder sedler med navne på alle gæster. Den anden tombola er fyldt med aktivitetssedler. Aktiviteter, som man kan være flere om.

Aktiviteterne kunne eksempelvis være:

  • ”Inviter brudeparret på brunch”
  • ”Gå en lang tur langs vandet med brudeparret”
  • ”Inviter brudeparret på filmhygge”
  • ”Tag på picnic i skoven med brudeparret”

Det første der så sker er, at bruden trækker en seddel op af tombola 1. På sedlen står der for eksempel navnet på gommens bror. Så langt så godt.

Nu skal I finde ud af, hvad gommes bror skal foretage sig sammen med brudeparret. Udbring gerne en skål for at trække spændingen lidt ud.

Det er blevet tid til at trække en seddel op af tombola nummer 2. Det står gommen for. På denne seddel står: ”Gå lang tur langs vandet med brudeparret”.

Du kan så selv finde på regler for, hvornår aktiviteten skal finde sted, det kan for eksempel være indenfor et år efter brylluppet. Man kan også sige, at det er tilladt at invitere en til to personer mere med efter eget valg.

Tanken er at bringe brudeparret sammen med deres gæster på måder, som de nok ikke normalt ville tilbringe tid sammen.

Der vil lyde meget latter, når brudens bedstemor bliver trukket op, og får til opgave at tage på en fælles 10 km løbetur. I sådan nogle tilfælde bytter I selvfølgelig bare opgaverne rundt efterfølgende. Ingen regler uden undtagelser - bryllupsunderholdning skal være for alle.

Vi håber, du har fået nogle gode idéer, som kan bruges som underholdning til bryllup. God bryllupsunderholdning er som regel også sjov at forberede. Du kan holde øje her på siden, hvor vi løbende vil lægge inspiration og forslag til flere festlighederne ud.