Har du brug for hjælp? Ring på 70 25 22 28 - Vi sender alle hverdage klokken 15 fra vores lager i midtjylland!

Bordkort til bryllup - sådan laver du dine egne bryllupsbordkort

En hånd designer bordkort til bryllup. Der står dit navn på et bryllupsbordkort.

Hvis forberedelserne er i fuld gang, men du mangler inspiration til, hvordan dine bordkort til bryllup skal se ud – så læs med her - der er nemlig mange muligheder for selv at designe bryllupsbordkort!

Vi giver dig en håndfuld idéer til, hvordan dine gæster finder deres pladser på bedste vis.

Du kan vælge at gå DIY-vejen – do it yourself -  eller købe dine bordkort, evt. på nettet. Der er nærmest uendelige muligheder. Det sværeste bliver nok at træffe en beslutning.

Vi leder dig på vej.

Bordkort til bryllup som hjerter

Der findes ikke større hjerternes fest end et bryllup. Hvorfor ikke gå hele vejen og bruge motivet i dine bordkort?:

  • Lav dine hjerteformede bordkort som glaskort ved at klippe et lille hak i, så du kan sætte dem fast.
  • Skær flotte mønstre i kortene ved at bruge en egnet kniv - ligesom når du laver gækkebreve.
  • Klip hul i midten af hjertet med form som endnu et hjerte. Sæt kortet rundt om stilken på vinglassene. Brug et lille hjerteklistermærke til at hæfte kortet sammen forneden.

Fuglemotiv

Fuglemotiver er velegnede til bordkort – især hvis du vælger at bruge dem som glaskort. De sidder ligesom på vinglasset og flyver. Du kan f.eks. bruge:

  • Kolibrier
  • Sommerfugle – klip eventuelt vingerne i flotte mønstre.
  • Duer – Jodle Birge sang om Tre Hvide Duer som symbol på kærlighed. Den tanke kan du føre videre, når du designer dine bordkort.

Bryllupsbordkort med titel, begivenhed og dato

En bryllupsdag vil stå frisk i erindringen resten af livet. Det kan du markere på dine bordkort:

  • Skriv som standard over navnene: ”Jane og Thomas’ bryllup – 20/6 2018.”
  • Du kan også give alle gæster en titel foran deres navne, alt efter hvad de er i forhold til bruden og gommen. ”Søster Birgitte” – ”Mor og Svigermor Helle” – ”Onkel Thomas” osv.

Blomst med kort

Blomster i massevis er en fast bestanddel af et bryllup. Dine bordkort kan du også pynte med blomster:

  • Roser er lig med kærlighed. Bind dine bordkort fast til stilken på en rose med et flot bånd og læg over tallerkenerne.
  • Lav en lille buket, som du stiller i bittesmå vaser ved hver enkelt plads. Bordkortene sætter du også ned i vasen på en lang clips med stilk.
  • Klip blomstermotiver ud af pap og brug gerne som glaskort.

Bordkort som sangskjuler

Ved de enkelte pladser skal der jo ligge andet end bordkort. Gæsterne skal præsenteres for menuen, forskellige sangtekster mm. Du kan samle det hele i én pakke og bruge bordkortet som sangskjuler:

  • Læg papirerne i den rækkefølge de skal bruges til festen - menuen øverst osv. Brug en pæn snor eller et bånd til at binde rundt om bunken. Lav et hul i bordkortet så snoren går igennem og læg det øverst. Bind til sidst en sløjfe.
  • Design nogle gaveæsker af karton, som du lægger menukort og sangtekster osv. i. Skriv navn udenpå og stil ved hver enkelt plads.

Bordkort som billedserie

Det kommende brudepar har sikkert en masse billeder liggende af lykkelige stunder sammen:

  • Du kan med lidt computerevner designe et traditionelt foldebordkort og bruge de bedste billeder. Lav en fri plads i midten, eventuelt med form som et hjerte, til at skrive navn i.
  • Lav en lille folder med gæstens navn udenpå. Sæt billederne ind i kronologisk rækkefølge og føj beskrivelser til. Eks.: ”Mallorca, sommeren 2009. Nyforelskede ved poolen.”

Vi håber, du nu har fået en idé eller to til dine bordkort til bryllup. Du finder sikkert på endnu flere idéer til bryllupsbordkort nu. Læs flere artikler her på siden for festlige og kreative forslag.